Sovjetunionens velmagtsdage, forfald og atomulykken ved Tjernobyl danner baggrundstæppet for Claus Mørkbak Højrups nye, overraskende højaktuelle krimi, hvor forfatterens eget besøg i Zonen har inspireret et kapløb efter en seriemorder over to tidslinjer.

TJERNOBYL 1986: Skuespillerinden Julianna og officeren Leonid lever i atombyen Prypjat tæt ved Tjernobyl i det nordlige Ukraine. De har alt, hvad gode sovjetborgere kan drømme om. En toværelses lejlighed, en Lada, telefon, eget køleskab og butikker med fyldte kølediske. 

Kommissær Koso arbejder for KGB. Koso har i 15 år jaget en bestialsk morder kendt under navnet Kannibalen. En svær opgave i et system, der ikke anerkender begrebet seriemorder, og hvor staten aldrig tager fejl. 

Da Tjernobyl-atomkraftværket eksploderer, bliver Kannibalen afbrudt i sit mordritual. Koso flyver til Prypjat og udnytter til fulde, at staten har afspærret området og omringet Kannibalen, og han har ingen skrupler ved at udnytte den stigende desperation til at opnå sine egne mål. 

I 2016 er Ukraine et selvstændigt land og i krig med Sovjetunionens gamle magtcentral Rusland. Da der bliver begået et mord med Kannibalens bestialske modus, må de gamle venner og fjenders veje igen krydses. 

I Mordet ved Tjernobyl fletter begivenheder fra Sovjetunionens velmagtsdage og forfaldsperiode sig sammen med Ukraines nyere historie, når Leonid, Koso og Kannibalen forsøger at rense ud i fortidens spøgelser.

Titel: Mordet ved Tjernobyl

Udgiver: Byens Forlag
Sideantal: 468
Sprog: Dansk

 

Mordet ved Tjernobyl

Mordet ved Dybbøl Banke

Oberstens dilemma

 

 

 

BOGSALG

Bøgerne kan købes direkte ved forfatteren.

1 bog: kr. 299,-

2 bøger: kr. 550,-

3 bøger: kr. 750,-

Der leveres gratis i Hjørring, og sendes for kr. 50,- for én bog, 100 for 2 eller 3 bøger.

Skriv e-mail for aftale: claus@netfordig.dk.

 

 

 

 

 

 

 

MORDET VED TJERNOBYL

JyllandsPosten: ”Et helhedsbillede af en desperat situation og en desperat hovedperson.”

Litteraturhjørnet: ”Spænding til sidste side. Bogens handling er højaktuel. Virkelig vellykket krimi. 5 ud af 6 stjerner."

Danske Biblioteker: ”Velresearchet. Hovedpersonerne er interessante. Romanen har et fedt twist til sidst. Anbefales til alle folkebiblioteker, men ikke for sarte sjæle.”

NordsøPosten: ”Læs for alt i verden den bog. En tankevækkende og øjenåbnende blanding af alt det bedste fra så vidt forskellige forfattere som Leif Davidsen og Jo Nesbø.”

 

MORDET VED DYBBØL BANKE

JyllandsPosten: ”Ubehageligt realistiske krimi. Et æggende drama. Der er ekspertise bag ordene.”

Nordjyske: ”Claus Mørkbak Højrup kan skrive. Glimrende og gribende. Veloplagt og varieret.”

Politiken: ”Anerkendes skal Claus Mørkbak Højrup for sit mod til at tage genren op - og for den snilde, som han faktisk gør det med.”

Danske Biblioteker: ”Spændende og utraditionel krimi, sat i et dybt originalt miljø.”

Litteratursiden: ”Claus Mørkbak Højrup er en fantastisk, humoristisk fortæller, som har 100% styr på fakta.”

Historie-Online: ”Solidt kriminalhåndværk. Det er både barsk og realistisk læsning.”

Skive Folkeblad: ”Skræmmende realistisk billede af krigens absurditet.”

Krimifan.dk: ”Når du har åbnet bogen, er det som om, at siderne næsten vender sig selv.”

Krimi Cirklen: ”Der er sgu ingen vaklen i geleddet, tværtom. Kan varmt anbefales, også til dem, som ikke læser krimier. ”

Bogforum: ”Interessant og medrivende krimi, som nærmest fra første side fangede mig ind med sine livagtige beskrivelser af forholdene ved Dybbøl Banke og sin lidt skæve hovedperson Hans Bielke.”

Fyns Stiftstidende: ”Spændende højdepunkter og en overraskende afslutning.”

 

OBERSTENS DILEMMA

Danske Biblioteker: ”Velskreven og historisk krimi. Den er spændende og sat i et autentisk og originalt miljø. Den er nem at læse og har et fremragende flow, som kulminerer under den hæsblæsende slutning. Danske biblioteker.”

Nordsøposten: ”Romanen har i lighed med Mordet ved Dybbøl Banke dermed et både spændende og interessant kriminalhistorisk vingesus, som igen leveres med sikkert greb om såvel det velskruede og dramatiske plot som også det sproglige drive af Claus Mørkbak Højrup. Forfatteren mestrer simpelthen at gøre det historisk distancerede særdeles nærværende.”

 

 

 

 

 

 

OM FORFATTEREN

Claus Mørkbak Højrup

Er født i 1972, bor i Hjørring med sin kone og sine 3 børn. Han er bl.a. officer af reserven ved feltartilleriet i den danske hær og er historieinteresseret. Han arbejder med undervisning og forskning på Aalborg Universitet og er byrådsmedlem i Hjørring Kommune.

Følg forfatteren på facebook.com/ForfatterClausHojrup

Forfatteren hører gerne fra sine læsere, positivt såvel som negativt. Han kan kontaktes på tlf. 30 54 76 43 eller claus@netfordig.dk

 

 

 

 

side fra net for dig